Hike Rapport

Hike Rapport

I Kr. Himmelfartsferien var troppen på hike.

Af Mads Magnusson og Christian Nielsen

Dag 1
Vi blev sat af ved Faxe kalk brud, hvor vi så gik ned i kalkbruddet og kikkede. Efter det gik vi til den nærmeste forretning og købte ind til aftensmad og morgenmad. Efter vi havde gået et godt stykke kom vi forbi musestenen, der er en stor sten, som folk siger, at en troldkvinde kastede fra Møn mod en by på Stevns, men hun ramte ikke heldigvis ikke, og stenen ligger nu på stranden. Da vi var færdige gik vi til Vemmetofte strand camping, hvor vi slog lejr og fik brændende kærlighed og overnattede.
Den dag gik vi 12 km.

Dag 2
Vi stod op ved 7 tiden og begyndte at lave morgenmad. 
Ca. kl. 9.30 pakkede vi vores ting og forlod campingpladsen. Turen fortsatte ind til Rødvig ad Sjællandsleden og videre til Boesdal kalkbrud, som er et nedlagt kalkbrud, der nu er lavet om til rekreativt område. Her slog vi lejr for natten og fik spist norsk pølseret. Efter en god nats søvn, var vi klar til næste dag.
Den dag gik vi 18 km.

Dag 3
Vi stod op ca. kl. 8 og fik os noget morgenmad og pakkede vores ting sammen, så vi var klar til at komme videre ad trampestien langs med Stevns Klint. Efter vi havde gået et stykke kom vi forbi Stevnsfortet, hvor vi holdt en lille pause, og kiggede bl.a. på en af kanonerne. Vi gik videre, og kom også forbi Højerup gamle kirke (den der er ved at falde ud over klinten) og Stevns fyr. Midt på eftermiddagen ankom vi til den lille landsby Renge, hvor vi skulle overnatte hos en rar gammel mand ved navn Gert, hvor vi måtte slå bivuakker op på hans plæne. Gert fortalte en spøgelseshistorie fra gamle dage, og sagde at vi skulle vogte os for den store hvide ganger, der huserer på egnen ved 3-tiden om natten.
Den dag gik vi 12 km.

Dag 4
Vi stod op kl. 7 og begyndte at pakke vores ting sammen og fortsatte turen videre til Store Heddinge kirke hvor vi blev hentet af vores forældre.
Den dag gik vi 3km.